Vigtig information om tilbagekaldelse af Fluke 902 FC
Kære Fluke-kunde
Fluke Corporation har konstateret et sikkerhedsproblem, der vedrører enkelte produkter af typen Fluke 902 FC måletang. Som en sikkerhedsforanstaltning har Fluke valgt at foretage en frivillig tilbagekaldelse af alle omfattede produkter og tilbyde de berørte kunder erstatningsprodukter af samme model, Fluke 902 FC.
Vi beklager den ulejlighed, det måtte medføre for dig, og vi håber, du har forståelse for, at kundernes sikkerhed er vores topprioritet.
Nedenstående Fluke 902 FC tilbagekaldes ("tilbagekaldte Fluke 902 FC"):
Varenummer | Varebeskrivelse | Fremstillingsdatoer (DD/MM/YYYY) | Fra serienr. | Til serienr. |
4695814 | FLUKE-902 FC | 21/05/2019 til 31/12/2020 | 46116001SV eller 46116001MV | 52019999SV eller 52019999MV |
5051200 | HVAC KIT, FLUKEPACK30, FLUKE-116 EUR, FLUKE-902 FC, FLUKE-1AC-A1-II | 21/05/2019 til 31/12/2020 | 46116001SV eller 46116001MV | 52019999SV eller 52019999MV |
I bilaget til denne skrivelse kan du se en vejledning i, hvordan du finder serienummeret på en Fluke 902 FC.
Bemærk, at alle Fluke 902 FC med et serienummer, der ikke matcher de anførte serienumre i ovenstående tabel, IKKE er omfattet af denne tilbagekaldelse.
A. Beskrivelse af sikkerhedsproblemet
Det er blevet konstateret, at enkelte af de tilbagekaldte Fluke 902 FC kan have en fabrikationsfejl, som kan gøre en sikkerhedskomponent ufunktionsdygtig og dermed medføre en risiko for lysbueeksplosion, forbrændinger eller elektrisk stød.
For at få denne risiko til at opstå skal brugeren anvende en farlig spænding på terminalerne på et af de berørte produkter, mens drejeknappen ikke er i Volt-position, hvilket er en forkert brug af produktet.
Derfor tilbagekalder Fluke alle berørte produkter, som er identificeret ovenfor ("tilbagekaldte Fluke 902 FC").
B. Produktombytning:
Du bedes OMGÅENDE STOPPE med at bruge eventuelle tilbagekaldte Fluke 902 FC, som er i din besiddelse.
Returner herefter hurtigst muligt og uden beregning den tilbagekaldte Fluke 902 FC til Fluke, så den kan blive ombyttet med en ny Fluke 902 FC med samme modelnummer.
Når du har returneret den tilbagekaldte Fluke 902 FC i henhold til nedenstående vejledning, vil du få fremsendt det nye produkt. Bemærk: Hvis du har købt den tilbagekaldte Fluke 902 FC som en del af et HVAC-kit, ombyttes kun den tilbagekaldte Fluke 902 FC.
C. Det skal du foretage dig nu
På dette websted bedes du udfylde hele tilbagekaldelsesformularen , herunder:
a. dit navn og din forsendelsesadresse
b. hvor mange tilbagekaldte Fluke 902 FC du ejer.
Fluke vil herefter inden for 48 timer sende dig en adresseret, frankeret forsendelsesetiket for hver af dine tilbagekaldte Fluke 902 FC, som du kan bruge til returnering af din/dine Fluke 902 FC til os.
Når vi har modtaget din tilbagekaldte Fluke 902 FC, sender vi dig et erstatningsprodukt. Erstatningsproduktet afsendes fra Fluke hurtigst muligt efter modtagelsen af din tilbagekaldte Fluke 902 FC.
Vi beklager den ulejlighed, denne foranstaltning måtte medføre for dig. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.